Sådan syer du flotte scrunchies

Sådan syer du flotte scrunchies

 Et af de mest ikoniske fashion statements fra 80'erne og 90'erne er nu mere populær end nogensinde før. Med vores guide kan du nemt sy dine egne scrunchies. Vær kreativ i både farve- og tekstilvalg og sæt dit helt eget præg på dine outfits. Kun fantasien sætter grænser!

Det skal du bruge:

Stof (18 cm x 70 cm)
Elastik (15 cm)
Saks
Sikkerhedsnål
Symaskine

 

Fremgangsmåde: 

-1-
Klip dit stof ud, så det måler 18 cm x 70 cm.
- 2 -
Fold stoffet 1 cm ind mod vrangen på den korte led og sy det sammen, så du får en pæn kant.
- 3 -
Fold stoffet på den lange led med vrangen ud og sy det sammen.
- 4 -
Vend stoffet igennem sig selv, så vrangen vender indad.
- 5 -
Sæt sikkerhedsnålen i den ene ende af din elastik.
- 6 -
Træk elastikken igennem dit stof og fjern sikkerhedsnålen. Bind en god, stram knude på elastikken.
- 7 -
Sy stoffet sammen, der hvor enderne mødes, så du får en flot lukket stofring.
Din scrunchie er nu klar til brug!
Tillbaka till bloggen